Audit som en reflekterende samtale?
Allerførst vil jeg bede dig om ikke at tro på et ord af, hvad jeg skriver på denne hjemmeside. Teksterne her udtrykker ingen sandhed, blot mit perspektiv på den aktivitet vi betegner som “Audit”. Igennem mit virke i rigtigt mange virksomheder og organisationer har jeg igennem årene oplevet, hvor svært det forekommer, at gøre denne disciplin til noget, som opleves meningsfyldt for de, som involveres i den.
I stedet for at tage det, som jeg skriver som et “svar” på denne udfordring, så benyt det f.eks. til selv at undersøge alternativer til den traditionelle auditform.
Audit beskrives i standarderne som:
”Den uafhængige systematiske gennemgang af, om det som gøres i en organisation også er i overensstemmelse med det planlagte og er effektivt”.
I denne definition står det klart, at vi sammenligner praksis med “noget planlagt”, og undersøger om det virker. Hvis jeg vil sammenligne en blyant med en tusch, kan jeg vælge at sige at blyanten er 1,25 gange tuschens længde. Med lige så god ret kan jeg sige at tuschen er 0,80 gange blyantens længde. Det afhænger vel alt sammen af, hvilken af de to jeg beslutter mig for at gøre til reference?
I den traditionelle Audit gøres “det planlagte” som regel til det, som praksis “måles op imod”: Spørgsmålet som præger samtalen bliver: “Gør du som der står skrevet?” Og kan du som Auditee ikke bevise at det er tilfældet, noteres du for en “afvigelse”.
Jeg har aldrig forstået, hvordan en regel - formuleret som en instruktion eller en procedure - kan gives nogen som helst sandhedsværdi. Sorte bogstaver på hvidt papir formår ikke at skabe ændringer af nogen art. Forandring og udvikling opstår af en praksis, - af at der er nogen som handler kompetent og undersøgende.
Er det derfor ikke en overvejelse værd at skifte perspektiv, og i stedet for at undersøge “om vi gør, hvad vi har skrevet”, at finde ud af “om vores praksis er en god praksis, og hvordan vi bedst muligt kan bevise, at den er det”? Det gør jeg til essensen i den reflekterende auditsamtale.
Andre perspektiver på Audit?
Hensigten med denne hjemmeside er invitere dig til at reflektere over audit.
Audit kan udvikles til at blive kernen i ethvert ledelsessystem som erstatter interne procedurer og regler med forståelse, læring og kompetence.
Systemiker Jesper Løye Hejl
Hvis jeg ønsker at se noget nyt, må jeg skifte perspektiv.
Hvis jeg ønsker at forstå noget nyt, må jeg stille spørgsmål, som jeg ikke før har stillet.
Hvis jeg ønsker at bevæge mig på en anden måde end nu, må jeg forsøge at finde måder at gøre det på, som jeg endnu ikke kender eller bruger.
Kan jeg, ved at analysere det, jeg allerede kender, sige noget om det, som jeg endnu ikke kender?
Må vejen til udvikling ikke nødvendigvis først tage afsæt i min forestilling om det nye eller forandrede, og så først derefter rumme en overvejelse om, hvad jeg skal gøre anderledes?
Kan jeg overhovedet udtænke mig en fremtid, som ikke tager afsæt i min fortid? Vil alt hvad jeg bruger til at konstruere min fremtid med, ikke komme fra mine erfaringer, og det jeg har lært?
Jeg gør ikke det, som jeg siger, at jeg gør. Jeg siger det, jeg gør! .. og slet ikke ALT, hvad jeg gør…KUN det, som jeg synes er nødvendigt, for at du som min kunde kan få en ide om, at jeg bevisligt har styr på det. Det meste af det jeg gør, gør jeg i kraft af min kompetence: Dvs. at jeg kan det, som jeg skal kunne.
Det kan vel ikke være instruktionen i at køre på cykel, som er ”årsagen” til at vi kører godt på cykel?
Udtrykker kogebogen noget bevis for at maden bliver lækkert tilberedt og smager godt?
Når vi vil bedømme noget som sandt eller falsk, rigtigt eller forkert, nyttigt eller unyttigt, så mister vi forståelse og gør os samtidig moralsk eller kompetencemæssigt overlegne i forhold til det eller den, som vi bedømmer. Er det nyttigt?
